Børnehuset Joanna
2021
Den styrkede læreplan i Børnehuset Joanna består af overordnede mål for hvert læreplanstema i et 0-6 års perspektiv samt mål, midler og metoder inden for de seks temaer.
For hvert af de seks temaers kompetenceområder, som er indeholdt i lov om daginstitutioner, er der udformet mål, hvis indhold det forventes, at børn ved overgangen fra hjem til vuggestue, fra vuggestue til børnehave samt fra børnehave til skole/fritidshjem har stiftet bekendtskab med gennem dagligdagens rutiner, gøremål og aktiviteter.
I hverdagen anvender det pædagogiske personale målene som rettesnor for tilrettelæggelse af aktiviteter og tiltag, der understøtter børnenes udvikling og læring samt forholder sig reflekteret til opfyldelse af disse mål.
Det enkelte barns læring tager udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone – der hvor barnet skal ”stå på tæer” for at mestre en ny færdighed. På baggrund af et tæt kendskab til det enkelte barns udviklingsniveau i et helhedsperspektiv er den pædagogiske opgave at tage afsæt i barnets zone for nærmeste udvikling og her udfordre og støtte barnet, så det udvikler sig og lærer.
Læring er en individuel proces, hvor øvelse og erfaringer danner grundlag for erkendelse.
Læringen sker i høj grad i en social kontekst sammen med voksne og børn, hvorfor det er vigtigt, at børnene oplever at indgå konstruktivt i forskellige fællesskaber. I leg og aktivitet med børn og voksne lærer barnet om sig selv og sin omverden – det får dannet sig selv.
Vi tilstræber at skabe et dynamisk læringsrum, hvor børnene stimuleres i en samlet kontekst. Vi organiserer fællesskaber hvor det enkelte barn oplever sig som betydningsfulde og som en person der er dygtig til at lære.
I Børnehuset Joanna har vi fokus på læring i et dannelsesperspektiv. Dette betyder, at vi er optagede af at fremme personlige og sociale kompetencer hos børnene, så de udvikler sig til kompetente børn - og voksne - med en kerne af selvværd, som kan begå sig videre i livet og være tro mod sig selv i fællesskaber med andre.
I Børnehuset Joanna møder vi børnene ligeværdigt, respektfuldt og med en anerkendende tilgang. Den anerkendende tilgang handler for os om at børnene bliver imødekommet, set og forstået med respekt for deres egen oplevelse af en situation. Vi møder barnet ved at se bag om dets adfærd og prøve at forstå dets intention.
Alsidig personlig udvikling
Overordnet pædagogiske mål for læreplanstemaet:
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.
”Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.” Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold
Barnets alsidige personlighed og sociale kompetencer forstår vi i Børnehuset Joanna som hinandens forudsætninger der i vores optik er en relationel proces, hvor det sociale samspil med omgivelserne er afgørende for barnets dannelse og forståelse af sig selv.
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?
Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:
Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Alsidig personlig udvikling
Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.
Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
1) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund
2) Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og
nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.
Barnets personlige udvikling handler om at lære at være, hvilket sker gennem barnets erfaringsverden.
Vi støtter barnet i at kunne mærke sig selv og udvikle forståelse for egne behov, lyster, følelser og grænser og at kunne genkende egne og andres følelser.
Ligeledes øver vi barnet i at kunne sætte ord på og regulere egne ønsker, behov og følelser. Fx i konfliktsituationer hvor vi hører begge parters oplevelser og følelser af situationen.
Vi hjælper herved barnet til at få en begyndende forståelse for egne og andres ønsker, behov og følelser. Barnet skal opnå en positiv selvfølelse og ligeledes føle sig som en vigtig del af fællesskabet. Individets udvikling sker i mødet og samspillet med andre mennesker. I Børnehuset Joanna mener vi derfor, at det er vigtigt, at der skabes et læringsmiljø hvor der er plads til mangfoldighed og forskellighed og samtidigt plads til personlige ønsker og drømme. Når dette opnås, mener vi, at det giver barnet mulighed for at udvikle selvet alsidigt.
Barnet skal lære at genkende og anerkende sig selv, sit selv, og andre, hvilket vi forsøger at understøtte igennem hele dagen i Børnehuset Joanna. Dette gør vi bl.a. ved at møde barnet med navn og øjenkontakt og ved at lade barnet forstå at vi er glade for at se det og at vi ønsker at tilbringe tid sammen med det.
Vi følger barnets interesser og initiativer gennem hele dagen og har fokus på og deltagelse i børneinitierede lege og aktiviteter. Vores professionelle relation er autentisk. Det er essentielt for et individs positive selvforståelse at føle sig ønsket og at have følelsen af at kunne gøre en forskel. Vi støtter barnet i at udvikle selvtillid og selvværd til at stå frem foran hinanden og sig selv, fx ved at det fortæller hvad vi skal have at spise til gruppen, eller hvad det godt kan lide at lave.
Vi værner om de produkter og lege som børnene skaber og beretter om dette til forældrene både mundtligt, skriftligt og visuelt. Vi arbejder med æstetiske læreprocesser hvor det er processen, materialekendskabet og flow der er vigtigere end selve produktet.
Vi tror på at barnet er kompetent og at det det kan, har værdi. Derfor har vi fokus på at understøtte barnets selvhjulpenhed. Helt fra barnets start i Børnehuset Joanna støtter vi det i at lære selv at klæde sig af og på, selv at øse mad op, spise og drikke og bruge sin krop. Vi arbejder med Vygotskys “zonen for nærmeste udvikling”, så børnene øver sig i det de næsten kan, og opnår selvtillid når de lykkes.
Ofte opfordrer vi børnene til at hjælpe hinanden f.eks. med påklædning, finde på lege hvor flere kan deltage og hjælpe et yngre barn. Børnenes mulighed for deltagelse i fællesskabet er vigtigt i Børnehuset Joanna. Alle er vigtige for fællesskabet, og dette bliver tydeligt i vores morgensamling hvor vi i fællesskab finder ud af hvilke børn vi mangler på stuen.
Vi anerkender børnene og tager udgangspunkt i det enkelte barn, når vi støtter barnet i at udvikle sig fysisk, lære at sætte ord på egne følelser, løse konflikter, turde stå frem og i at trives i sin hverdag.
Vi opfordrer til at børnene lærer af hinanden. F.eks. ved at et ældre barn viser hvordan man kravler op ad klatrestativet på legepladsen, før det yngre barn selv prøver.
Vi arbejder fokuseret på, at barnet skal opleve succes i hverdagen, har gå på mod, nysgerrighed og lyst til sin omverden. I Børnehuset Joanna er der derfor plads til forskellighed og mangfoldighed og til at være nysgerrige på andre mennesker, både blandt børn og personale. Fx snakker vi om hvordan vi kan have forskellige traditioner, ved at snakke om, om vi alle holder jul og hvordan? Vi snakker om at vi alle reagerer forskelligt på det samme, fx kan nogle være bange for stejle bakker, mens andre synes de er sjove at trille ned af. Men vi snakker også om hvad der gør os ens og at vi alle er med i et gruppefællesskab, selvom vi alle er forskellige.
I Børnehuset Joanna har børn selv bestemmelse, tilpasset deres alder. Man kan oftest selv bestemme hvad man vil lege med og med hvem, dog er rammerne sat. Personalet tilskynder til at børn inviterer andre med i legene hvis nogle venskaber begynder at blive fastlåste og andre børn metodisk bliver afvist. Børnene deltager i demokratiske processer når de vælger hvilken bog vi skal læse, eller hvilken leg vi skal lege i løbet af dagen.
Social udvikling
Overordnet Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.
Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.
Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktiviteter, ting, legetøj m.m.” Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?
Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:
Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Social udvikling
Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer
De pædagogiske mål ifølge læreplanen
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse. § 5 i bekendtgørelse om pædagogiske mål og indhold i seks læreplanstemaer
Individets sociale udvikling og udviklingen af individets sociale kompetencer sker i samspil med andre mennesker, både gennem forskellige grupperinger, fællesskaber og kulturer. De sociale kompetencer er en forudsætning for at kunne deltage i fællesskabet, der giver børnene mulighed for at udfolde sig i henholdsvis leg, samarbejde og udvikle konstruktive og nære relationer. Dette understøttes gennem tryghed, omsorg og respekt for barnets følelser og behov samtidigt med, at barnet lærer at rumme andre børns følelser og behov. Det er vigtigt, at barnet støttes i at udvikle og danne venskaber, men også hvordan man deltager og agerer i et fællesskab eller som den del af en gruppe. Det er igennem fællesskabet, at det enkelte barn eller individ oplever styrke og betydning, og det er igennem fællesskabet, at der kan gives og opnås anerkendelse af selvet. Læringsmiljøet skal herigennem understøtte, at alle børn integreres i sociale positioner i fællesskabet, og dette kræver et dybdegående indblik i børnegruppens komposition, for at det kan lade sig gøre.
Det er vigtigt, at børnene oplever, at de hører til, og føler sig værdifulde i dagligdags situationer/rutiner, og at de får tid til lege relevante fælleslege uden at blive afbrudt, men i stedet blive understøttet af de voksne. Det er desuden vigtigt, at det pædagogiske læringsmiljø afspejler og understøtter muligheden for deltagelse, specielt når det drejer sig om børn i udsatte positioner. Børneperspektiver er alfa og omega i forhold til børns udvikling af empati, ligeledes er det vigtig at se, hvordan børnene udtrykker sig verbalt og kropsligt, fordi der skal opnås en følelse af ligeværd mellem pædagogen og barnet, som bygger på forståelse og indlevelse i hinandens interesser.
Legen er en altafgørende del af barnets evne til at danne relationer, og det er derfor et vigtigt indsatsområde for det pædagogiske personale i Børnehuset Joanna. De mindre børnefælleskaber skal være sammensat således, at alle børn i fællesskabet har forskellige deltagelsesmuligheder på hver deres niveau, og at dette bliver respekteret. Barnet skal have mulighed for at indgå og deltage i fællesskabets aktiviteter og lege med sine egne egenskaber og kompetencer. Et af legens kendetegn er, at den bliver til undervejs, og at børn derfor må afstemme med hinanden hele tiden. Det pædagogiske personale understøtter dette ved at guide og vejlede barnet efter behov gennem de tre perspektiver: at gå foran, ved siden af eller bagved. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at legen er grundlæggende, for derigennem lærer børn at forhandle, at indgå kompromisser og at løse konflikter.
Hvordan arbejder vi konkret med Social udvikling i Børnehuset Joanna?
I hele Børnehuset Joanna arbejder vi konkret med barnets sociale udvikling ved, at vi planlægger og indretter vores aktiviteter som en ramme for barnets udvikling af sociale fællesskaber. Der tages udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer og deltagelsesmuligheder samt potentielle eller allerede eksisterende fællesskaber. Dagligt organiserer vi børnene i mindre børnefælleskaber omkring en aktivitet, leg, tur eller et måltid for at understøtte børnenes muligheder for at danne nye og eksisterende relationer samt sikre alle børns deltagelsesmuligheder - vi går foran. De mindre børn kræver i højere grad, at vi som voksne er til stede gennem legens udvikling, hvorimod de større børn har mere brug for, at de voksne er tilgængelige i forbindelse med at guide børnene gennem de sociale spilleregler. På den måde understøttes børnene i at mærke egne og andres behov, følelser og intentioner i det sociale samspil - vi går ved siden af.
I Børnehuset Joanna ønsker vi at fremstå som positive rollemodeller i konfliktsituationer ved at være nysgerrige på og indleve os i barnets perspektiv for at forstå barnets intentioner og følelser med henblik på at hjælpe barnet til at sætte ord på disse. Vi hjælper børn ind i legefællesskaber ved at være deltagende og bidragende til opbygningen af en leg omkring et barn eller en gruppe børn med henblik på at tiltrække andre børn til legen. Når legen er i gang, kan vi som voksne trække os og veksle mellem det at gå foran barnet, ved siden af eller bagved, og på den måde er vi aktive medspillere i konstruktionen af børnenes sociale opbygning og samspil. Vi støtter børnene i at hjælpe hinanden og i at være en god ven, og dette gøres konkret ved at være opfordrende til for eksempel at trøste et barn, der er blevet ked af det, hjælpe en ven/veninde med at tage støvlerne af, eller være med til at dække bord til resten af gruppen. På den måde udvikler børnene et ansvar for den sociale konstruktion, hvori de indgår og hjælpe dem med at blive inkluderet i et værdiset, om hvordan vi behandler vores medmennesker.
Kommunikation og sprog
Overordnet pædagogiske mål for læreplanstemaet:
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.
”Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.
Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.” Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold
I forhold til sproget er det vigtigt at udvikle barnets sproglige kompetencer i forhold til det nonverbale sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog.
I legen trænes de kommunikative og sproglige kompetencer. Børnene øver sig på at læse hinandens nonverbale og verbale udtryk og signaler og at kunne anerkende hinanden (se, læse og forstå hinanden), at kunne udtrykke sig (kropsligt/sprogligt) og at blive forstået, forhandle og løse konflikter ved brug af sproget, at bruge legesprogets former (skift fra datid til nutid: ”…og så sagde vi at…”) og udvikle sprogets nuancer gennem dialog.
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?
Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:
Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kommunikation og sprog
Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.
Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale. Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 40-41
Fra politisk hold er opstillet 2 pædagogiske mål som alle institutioner skal arbejde med:
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.
I Børnehuset Joanna er vi meget bevidste om sprogets betydning for barnets dannelse og det er en rød tråd i alt, hvad vi gør. Vi besidder en stor viden om, hvad det vil sige at tilegne sig sprog, og hvad man kan forvente, at et barn skal kunne på forskellige niveauer.
Man kan blive helt svimmel, når man tænker over, hvad et lille barn skal lære, når de lærer sprog – se liste – og alligevel lærer de det, når de er sammen med børn og voksne i et trygt miljø, hvor der er stor fokus på et godt samspil.
Hvad børn skal lære, når de lærer sprog:
- Segmentere lydstrømme – udlede sproglige mønstre
- Afkode intentioner, toneleje mm
- Afkode ords betydning, mønstre i grammatik og syntaks - tilegne sig ord, endelser, nuancer af betydning mm.
- Forståelse(passivt) vs. produktion af sprog(aktivt)
- Fra konkret til abstrakt sprog f.eks. ironi/talemåder
- Turtagning, strukturere en fortælling.
Der sker en rivende udvikling med barnets sproglige udvikling fra det 7-10 mdr. gamle barn, som vi første gang møder i vuggestuen til de er 6 år og skal begynde i skole. Vi i personalegruppen har vores kvalifikationer på forskellige områder, så i det følgende vil vi beskrive, hvordan vi i det daglige, arbejder med sprog og kommunikation i henholdsvis vuggestuen og børnehaven.
Vuggestuen
Det er et mål at barnet i vuggestuen støttes i at erobre sproget, og derfor er sprogstimulering en integreret del af al pædagogisk arbejde i vuggestuen. Det er samtidig vores forståelse, at barnet meget tidligt opdager, at sproget – både det kropslige og det verbale – skaber kontakt, og at det er i relationen til andre mennesker, det lærer sig nyt og udvikler sig.
Vi tager udgangspunkt i, at barnet fra fødslen har en medfødt tilskyndelse til aktiv social kontakt – også i form af sprog. Det lille barns sprog høres i den første tid som pludren. Barnet forstår tidligt mere, end de selv kan udtrykke, og her er det særligt betydningsfuldt, at barnets pludren, gråd og kropssprog møder genklang hos de voksne med f.eks. øjenkontakt, mimik, trøst og sproglige tilbagemeldinger. Det skal også ske i vuggestuen!
Mellem et- og toårsalderen udtaler barnet flere enkelte ord og forsøger ofte at gentage noget af det den voksne siger. Fra toårsalderen høres mange enkelte ord og sætninger, og i slutningen af vuggestuetiden har vi samtaler med børnene, hvor der skiftes tur mere end 5 gange. Børnene har samtaler med hinanden, hvor de selv kan understøtte deres rollelege i længere tid.
Vi har hver dag en struktur, hvor vi deler børnene i mindre grupper. Det er for at få et større nærvær med det enkelte barn. Da 1 til 1 situationer eller mindre grupper (1 voksen 3-4 børn) skaber det bedste rum for samtale og sprogstimulering.
I sprogarbejdet bestræber vi os på, at ord og handling skal hænge sammen, så det giver mening for barnet. Vi voksne skal med anvisninger og handlinger understrege, hvad vi siger til barnet f.eks. ”Nu giver jeg dig hagesmæk på”/”Jeg går lige ud på badeværelset”, mens vi rent faktisk gør det. Altså sætter ord på vores handlinger.
Den voksne skal have noget på hjerte, engagere sig i barnet, og sætte ord på hverdagens begivenheder med barnet. Når vi skal ind fra legepladsen og spise frokost, kan man først engagere sig i det barnet er optaget af og så sige: ”Nej, hvor min mave rumler, jeg er sulten, lad os gå ind og spise frokost, du må også være sulten.” Og sproget følger med i garderoben og når der skal vaskes hænder og under måltidet, hvor man som voksen taler med børnene om, hvad de har lavet i løbet af formiddagen og hvad der foregår ved bordet: “Du hælder vand i koppen/jeg kan godt lide kartoflerne” osv.
Vi er opmærksomme på, hvordan vi som voksne selv bruger sproget. I stedet for at spørge skal vi heller benævne: ”Hvad er det?”/”Hvad siger den?” Skal i stedet være ”Det er en ko, den siger muh”. På den måde giver man børnene gloserne, i stedet for at teste dem. Det er meget svært at ramme præcist med et spørgsmål. Man risikerer to scenarier, enten er spørgsmålet for nemt og barnet føler sig talt ned til og gider ikke svare eller spørgsmålet er for svært, så barnet ikke kan svare og taber ansigt.
Turtagning øver vi os meget på i vuggestuen. Både når vi har hoppelege og når alle taler i munden på hinanden. Det er en essentiel del i den sproglige udvikling at mestre turtagning. Det er socialt uacceptabelt, hvis man hele tiden afbryder og ikke lytter til sin samtalepartner, så det øves i mange sammenhænge; vi skiftes til tur i legen og vi skiftes til at sige noget og venter på, at et barn har talt færdigt.
Vi prøver også at undgå at bruge negationer som nej og ikke. Vi er børnenes GPS, der skal vise den rette vej og vuggestuebørn hører ikke negationerne, men det betydnings givne ord i sætningen. Tænk hvis GPS'en i bilen sagde: ”Du er kørt forkert, du er kørt forkert...”. Så i stedet for at sige: ”Du må ikke cykle ind i Sofie.” Siger vi: ”Du skal køre udenom Sofie.” Og i stedet for: ”Du må ikke løbe ud på vejen.” Siger vi: ”Du skal blive på fortovet”.
Det er vigtigt at den voksne er et godt forbillede og ikke råber efter barnet. Barnet lærer ikke kun af, hvad vi siger, men også af, hvad vi gør. Den voksne må gå hen til barnet og tale med det, hvis den voksne vil fortælle barnet noget.
Forskningen viser at samspil af høj kvalitet fremmer sprogudviklingen. Måske er det årsagen til, at vi i Joanna har få børn med sproglige udfordringer. Men nogle gange er der børn, der af forskellige årsager har udfordringer med det danske sprog. Når vi opdager det, er vi meget opmærksomme på at støtte barnet yderligere, og det hjælper sjældent at øse en masse ord på barnet, derimod gør vi følgende:
- Vi observerer. Ser barnets initiativer og følger dem. Sætter os ned og imiterer barnets leg. Leger barnet med en bil. Leger vi også med en bil og imiterer barnets lyde og gestik.
- Vi siger ikke noget. Vi venter. Leger og venter.
- På et tidspunkt siger barnet noget. ”Blå bil” eller ”hurtigt” eller lignende.
- Så svarer vi begejstret på barnets sproglige initiativ. Smiler bekræftende, venter for at give tid til barnets næste sproglige initiativ, mens vi i legen understøtter den god stemning.
Vores vigtigste opgave er dog at skabe en god, rar og tryg atmosfære på stuen, hvor der er ro til at tale med børnene om en fælles opmærksomhed. Sproget kobles til fælles situationer og oplevelser for således at blive en del af barnets sprog kulturelle forståelse. For at stimulere sproget i hverdagen laver vi voksne også sjov med sproget, siger noget der er helt forkert, så børnene kan rette os, fortæller rim og remser, spiller billedlotteri og læser og taler om handlingen i bøgerne. Det er bare sjovt at lære sprog i vuggestuen i Joanna.
Børnehaven
Samtaler er noget der skaber værdi for både børn og voksne. Vi er opmærksomme og lytter anerkendende til børnene. Det giver sig udtryk i, at vi er imødekommende overfor barnet og går i dialog med det. Vi er nysgerrige og interesserede i hvad barnet er optaget af. Vi støtter børnene i at sætte ord på deres dagligdag og de oplevelser de har. F.eks. starter vi samtaler når vi spiser frokost, som er med til at understøtte børnenes sprog.
Når vi planlægger vores aktiviteter, reflekterer vi over det sproglige læringspotentiale. Så vi kan arbejde med at udnytte potentialet for sproglig læring i aktiviteterne. Derudover arbejder vi med udviklingspotentiale i rutiner, leg og spontant opståede situationer. De voksne er i dagligdagen opmærksomme på det sprog, der bruges og bruger et rigt og varieret sprog overfor børnene. Skriftsproget er synligt i institutionen, og vi viser, det har betydning. F.eks. hænger alfabetet fremme og børnenes navne står på garderober og skuffer. Bøger er tilgængelige og gjort spændende og attraktive for børnene f.eks. ved at stille udvalgte bøger frem, så børnene kan se forsiden.
Meget af læringen sker i kommunikationen med andre. F.eks. når et barn har en konflikt med et andet barn og græder eller er gal, så tilstræber vi at forstå barnet. Vi sætter os ved siden af barnet, venter på det er faldet til ro og spørger ind til konflikten/følelsen. Barnet får mulighed for sætte ord på følelser og den reaktion som det lige har haft. Denne erfaring som barnet får, udvikler dets kompetence til at forstå sig selv og andre og håndtere konflikter.
Vi arbejder med børnefællesskaber og legerelationer. Legen er en vigtig del i børns sprogtilegnelse, det er her børnene udvikler deres sprog. Børnene taler med hinanden om hvordan deres lege skal foregå de taler om deres ideer og laver aftaler. Det understøtter dermed både børnenes relations dannelse at udvikle venskaber og deres sproglige kompetencer.
I vores pædagogiske læringsmiljø arbejder vi med rutiner og en struktur som er forudsigelig for barnet, hvor fokus på kommunikations- og sprogudvikling automatisk indgår. Morgensamlingen hverdag er et fællesskab, hvor sproget bruges. Her understøtter vi barnets sproglige udvikling med sange, sanglege, rim og remser, tælle og tale og hvad der skal ske i dag. I dette forum lærer barnet, at lytte og være opmærksom på hvad der foregår. Vi øver at række at hånden op og vente på sin tur. Vi benytter os af piktogrammer til både at understøtte forståelsen af dagens gang og grundlæggende struktur. Derved opnår vi alle børns deltagelse, og en lyst fra de større børn til at hjælpe deres venner på stuen med at forstå betydningen.
Børnene er flere gange om ugen delt i små aldersopdelte grupper, hvor dialogen også er i højsæde. Når børnene er delt op i små grupper, giver det mulighed for større nærvær barn-barn og barn- voksen og tid til fordybelse. Her er der tid til at barnet kan fordybe sig i en aktivitet f.eks. at tegne/male. Gennem denne aktivitet foregår der dialog mellem børnene og de voksne. I denne aktivitet er der tid og rum til at udtrykke sig og blive hørt af de voksne og de andre børn. Børnene får mulighed for at afprøve sprogets nuancer og øve sig i at skiftes til at spørge og fortælle.
Vi benytter dialogisk læsning, som er en løbende dialog om, væsentlige ord, bogens tematikker og børnenes undren. Det vigtigste er ikke at få læst bogen færdig, men selve processen dertil og de spørgsmål børnene måtte komme på undervejs. Læser vi bogen om Bukkebruse, kan vi efterfølgende lege videre og være trolde. Hvordan ser en sur, glad og ked af det trold ud. Vi øver mimik og kropssprog og lærer at genkende vores egne og andres kropssprog.
Når vi sætter en aktivitet i gang f.eks. fastelavn, hvor vi klipper masker og katte ud af karton igangsætter vi en samtale om, hvordan det var i gamle dage, hvor man puttede katten ind i tønden. Dette giver anledning til at børnene spørger ind til emnet og der foregår en dialog mellem børn og voksne. I den spontane leg som foregår efter at aktiviteterne er færdige, indgår maskerne i børnenes leg. Det er i børnenes leg, at sproget udvikles, når de taler med hinanden om, hvad masken også kan bruges til og de finder på at være forskellige actionhelte.
Vurdering og udvikling af det enkelte barns sprog sker i tæt samarbejde med forældrene. Vi afholder tre måneders samtaler med forældrene om barnets generelle trivsel som også vil omfatte barnets sproglige udvikling. Vi bruger sprogvurderinger som et arbejdsværktøj til forståelse af barnets sprogforståelse og eventuelle udtale udfordringer. Her vil vi informere forældrene, hvis der er noget, som barnet, skal støttes i, i forhold til dets sproglige udvikling. Forældrene er altid velkomne til at kontakte os, hvis de har bekymringer omkring deres barns sprog. Vi har også mulighed for at henvise til talepædagog.
I forhold til de børn der skal starte i skole, er der et særligt fokus på aktiviteter som skal gøre dem sprogligt skoleklare. Børns kendskab til skriftsproget har betydning for deres senere læseindlæring, børn skal udvikle en forståelse af, hvad skriftsproget kan bruges til. Desuden skal de lære, at vi på dansk skriver fra venstre mod højre og oppefra og ned. De skal kunne orientere sig i bøger og de skal også udvikle en forståelse af, at der er forskel på ord og billeder, bogstaver og tal. Et eksempel er opgaver hvor de skal tegne streger mellem tal i den rigtige rækkefølge. Tegningen ender med at blive til et spændende motiv, når de har forbundet tallene i den rigtige rækkefølge. Før skolestart vil børnene igen blive sprogligt vurderet i forhold til skoleparathed, så skolen er parat til at møde barnet med deres respektive forudsætninger.
Krop, sanser og bevægelse
Overordnet pædagogiske mål for læreplanstemaet:
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.
”Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.
Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen”. Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold
Børns læring er fra fødslen forbundet med kroppen dvs. at barnet sanser og lærer verden at kende gennem kroppen. De lærer gennem konkret handling. Kropslige kompetencer handler om at bruge sig selv og eksperimentere med kroppen og lære dens grænser at kende, at blive kropsbevidst og kende til kroppens formåen. Alt dette foregår naturligt i legen.
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse?
Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:
Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Krop, sanser og bevægelse
Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.
Natur, udeliv og science
Overordnet pædagogiske mål for læreplanstemaet:
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.
Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.
”Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.” Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold
Som en naturlig del af børns udendørs leg indgår børns læring om natur og naturfænomener. I børnenes leg indgår det at sanse og eksperimentere, undersøge og afprøve naturens muligheder og begrænsninger. Legen i naturen åbner mulighed for kreativitet og brug af naturens materialer i legen. Den åbner for forundring over og lysten til at vide, hvordan ”det hele” hænger sammen.
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, udeliv og science?
Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:
Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Natur, udeliv og science
Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.
I børnehuset Joanna er det en naturlig del af vores dagligdag og generelle læringsmiljø at være udenfor og gå på tur i vores natur- og lokale omgivelser. Vi mener, at naturen er et rum, som skaber grundlag for, at det enkelte barn kan gøre sig de første spæde erfaringer med den naturvidenskabelige tankegang, samspillet mellem menneske, samfund og natur og samtidig skabe eksistentielle oplevelser. For bedst muligt at møde det enkelte barn og dets forudsætninger, kan vi skabe et trygt udendørs rum på vores afgrænsede legepladser - samt udfordre og eksperimentere med større sociale rum i vores omkringliggende naturområder. Når den umiddelbare nysgerrighed, sanserne og fantasien bliver stimuleret gennem blandt andet udendørsleg, båltænding og plantepasning, så tror vi på, at det enkelte barns udvikling styrkes i et fællesskab på tværs af køn, kultur og interesser.
Pædagogiske mål for læreplanstemaet:
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene en mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende fornemmelse af betydningen af en bæredygtig udvikling
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.
Tiltag i det pædagogiske læringsmiljø:
Barnet kan få kendskab til og varierede erfaringer med natur ved at møde mange forskellige former for udeliv; herunder natur, dyr, vejr og årsskifte. Endvidere bidrager naturoplevelser til barnets udvikling af de følelsesmæssige, kognitive, mentale, fysiske og sanselige kompetencer.
Vi tager naturens materialer med indenfor og bruger det til kreative processer, f.eks. som når vi klipper og klistre til de forskellige årstider.
Vi tager på ture til f.eks. parker, andre legepladser, ByOasen eller Assistenskirkegården. Her laver vi forskellige aktiviteter såsom at klatre i træer, bestige stejle bakker, undersøge insekter og dyr, samt andre ting, der kan udfordre barnet; både naturvidenskabeligt (science) og sanseligt. For at understøtte disse aktiviteter, har vi diverse redskaber såsom insektglas, forstørrelsesglas, gamle akvarier, adgang til digitale læremidler. Dette resulterer i, at barnet - sammen med de voksne - kan udforske dyr og planter på flere forskellige måder.
Vi læser relevant litteratur og synger sange, med udgangspunkt i, hvad der optager barnet i naturen og hvilken årstid det er. Hermed understøtter vi barnets nysgerrighed og undren. Vi spiller spil bl.a. med former og sanselige udfordringer og italesætter disse, for derved at skabe og skærpe barnets nysgerrighed. For at give barnet en forståelse af deres sammenhæng med naturen og miljøet laver vi små eksperimenter. F.eks. graver vi forskelligt affald ned i jorden, for derefter at se hvad, der sker med det.
I naturen har barnet mulighed for at indsamle førstehåndsindtryk såsom dyr, planter, skrald og anden form for materiale; disse kan bruges til at bygge, konstruere og skabe - altså til at udforske. Barnets sanseapparat styrkes, når barnet selv har mulighed for at sanse, føle og opleve naturen på alle årstider i forskelligt slags vejr; se farveforskellene i årstiderne, høre fuglene synge, dufte til blomster, smage det som gror i køkkenhaven og mærke formen på en grankogle. Når vi bruger naturen som “legeplads”, dannes der grundlag for blivende interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Endvidere opnår barnet et kendskab til dyre- og insektlivet i deres omgivelser, hvorefter de kan dele deres viden med børn og voksne i leg og fortælling. Målet med dette er blandt andet, at barnet på sigt føler og udviser et medansvar for at passe på vores natur og klima, samt udvikler sig personligt gennem et fællesskab, hvor der opmuntres til nysgerrighed og det at mestre egen verden.
Vi voksne skal understøtte barnets nysgerrighed for naturen, så de får lyst til at være i naturen, samt lyst til at gøre sig oplevelser og erfaringer med denne. Et læringsmiljø i naturen giver også en større mulighed for målrettet at arbejde i mindre grupper, hvori vi bedst muligt kan efterkomme det enkelte barns behov; og eksempelvis arbejde med mulige sociale, motoriske og/eller sproglige udfordringer.
At vi i planlagte aktiviteter/fordybelser omkring hovedtemaet natur, udeliv og science arbejder på at inddrage de resterende læreplanstemaer.
At lade barnet lege ude i alt slags vejr. For at mærke forskellen på de forskellige vejrfænomener og elementer.
Vi bruger også naturen til at plante forskellige krydderurter ude på legepladsen, som vi så plukker og spiser friske. Vi arbejder målrettet med, at barnet generelt tilegner sig viden om madens vej fra jord til bord, bl.a. med vores køkkenhave, frugttræer, bærbuske og højbede i byen. I udflytterdelen Troldehøj er der yderligere også båldage, hvor barnet er med til at forberede maden inden, at det kommer på bålet.
Vi bruger den omkringliggende natur til blandt andet at tage på tur. Her giver lugten af frisk luft, træer, græs og jord os ro i sindet, og barnet elsker at mærke på de forskellige typer af blade og sten.
Vi som personale skal skabe trygge og forudsigelige rammer som barnet kan mærke, at han/hun selv kan danne sig et overblik og agere ud fra. Hvis man som barn har det svært ved at agere socialt i de udendørs rammer, skal vi som voksne finde ud af, hvor barnet er trygt at understøtte barnet i at skabe et ståsted, han/hun kan agere ud fra.
Vi har perioder med projekter, hvor barnet får mulighed for at fordybe sig i et emne fra naturen; eksempelvis æble-ugen. At førskolebarnet bruger materialer fra naturen i matematisk sammenhæng, tælle og lægge sammen. De tegner og klipper former, som de skaber billeder med.
Ved brug af naturen vil vi byde på, at det sociale fællesskab bliver stærkere, da naturen blandt andet er særligt styrkende som mental sundhed. At barnet bliver bevidst om deres evner og hinandens evner i en legende tilgang.
At barnet deler sin viden og nysgerrighed om naturen mm. til de andre børn, deres forældre og personalet.
At barnet selv går på opdagelse på legepladsen, skov eller parker, med den baggrundsviden, de lege og aktiviteter, vi som personale har lavet i samarbejde med dem.
At de gør brug af deres medbestemmelse til planlægning og tema for ture og aktiviteter.
At få kendskab til og dele sin viden om at ligge i det bløde sand om sommeren, som bliver hårdt om vinteren, at kunne hoppe i våde vandpytter, men at gå forsigtigt over dem, når de er tildækket af is, se naturen og plantekasserne gro og kaste med blade og se dem svæve ned.
At barnet udviser ansvar for klima, natur og udeliv.
At barnet har kendskab til de 4 årstider og ved hvad der kendetegner deres forskellighed.
Dokumentation er en metode vi voksne bruger til at forstå, hvad barnet tænker, hvad der gør dem nysgerrige, hvad der undrer dem og hvordan vi som voksne hertil kan understøtte dem.
Dokumentation af aktiviteterne/ processerne via AULA skal afspejle hvad barnet gør og tænker. Herved skabes der grundlag for en snak i hjemmet, så forældrene bliver inddraget i et videre samarbejde mellem hjem og institution.
Vi bruger barnets tegninger, optager lyde, lave udstillinger og tager billeder af resultatet fra en kreativ aktivitet, så de har noget visuelt at reflektere over. Vi sørger for at invitere forældrene til fernisering, for at opmuntre til dialog, så der skabes sammenhæng mellem institution og hjem.
Opsummerende gør vi i institutionen altså et stort brug af både natur og generelt udeliv. Vores læringsmiljø afspejler et mål om, at barnet, helt ned i den tidlige vuggestuealder, skal danne sig erfaringer med miljø, klima, dyreliv og konceptet fra jord til bord. Vi tror på, at når vi som personale understøtter barnets nysgerrighed over for naturen, så vil det enkelte barn gøre erfaringer med sig selv og udvikle en forståelse for sammenhænge i naturen. Vi mener, at naturen er en enestående legeplads for både krop og sind, og en legeplads børnene skal have lov at lege på, udfordre og udforske alene, i fællesskabet, med deres familie og sammen med det pædagogiske personale.
Kultur, æstetik og fællesskab
Overordnet pædagogiske mål for læreplanstemaet:
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.
”Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.
Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.” Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold
Børn overleverer legekultur (fælleslege, rollelege) til hinanden; de udtrykker og bearbejder kulturelle oplevelser (teater, eventyr, film, historier) gennem leg. I mødet med hinanden i legen lærer de forskellige familiemæssige og etniske kulturelle normer og værdier at kende. Børnene er i legen selv skabende og eksperimenterende med forskellige udtryksformer fx sang, dans teater, optræden.
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?
Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:
Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kultur, æstetik og fællesskab
Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.
Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
- Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.
Kultur er et begreb der dækker menneskers forståelse af verden, samt den måde hvorpå vi tilgår den. Det er igennem mødet med forskellige kulturer og æstetikker, at vi udvikler og definerer vores egne kulturelle rødder, samt det tilhørende fællesskab. Derfor er det vigtigt at vi formidler de kulturer og æstetikker der eksisterer i vores samfund, med henblik på at barnet opnår en fællesskabsfølelse og et tilhørsforhold i samfundet, både på Nørrebro men også i Danmark. Vi ser forskellighed som en ressource og en styrke. Vi er derfor glade for den store kulturelle diversitet i lokalområdet, og vi holder os orienteret om de lokale kulturelle arrangementer og deltager i dem med børnene. Vi har f.eks. deltaget i afrikanske kulturelle sangaktiviteter på Blågårds Plads, som skabte nysgerrighed, stor glæde og deltagelse hos både børn og voksne. Her er det vigtigt at vi voksne går forrest og skaber interesse og lyst til at deltage. En kulturel aktivitet som denne skaber også grobund for efterfølgende dialog med børnene om de kulturelle oplevelser.
Børn skal møde og have erfaringer med andres kulturelle udtryksformer, værdier og traditioner. De skal lære, at kulturelle baggrunde som, sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. Børn har forskellige traditioner og forskellig kulturel baggrund. Ved at tage udgangspunkt i forskellighederne og mangfoldigheden som en grundlæggende værdi, er vi med til at udvikle børnenes identitet, tolerance og respekt for kulturelle forskelle.
Vi sørger for, at børnene altid indgår i ligeværdige fællesskaber og vi italesætter forskelligheder, så børnene får kendskab til egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier. Vi opmuntrer til dialog om disse forskelligheder. Vi formidler de danske traditioner på en levende og spændende måde, således der skabes et narrativ omkring Danmark for børnene. Et narrativ der er med til at udvikle børnenes forståelse af Danmark som samfund.
Vi har forskellige traditioner i Joanna. Vi holder fastelavn, nytårskur, påske, fødselsdage og afslutninger. Dette er alt sammen en del af vores kultur i Danmark. I vores traditioner er børnene aktive deltagere, det kan f.eks. være til vores julearrangement, hvor de store børnehavebørn går Luciaoptog og vi synger julesange for og med forældrene. Når vi arbejder med højtiderne, bliver børnene interesserede i at høre om traditionerne bag dem. Her kommer både fællesskab og kultur i spil, da vi samles om traditioner og højtider. Til påske taler vi f.eks. om hvorfor vi har de traditioner vi har, og om hvorfor vi f.eks. klipper gækkebreve til påske.
Til fastelavn samler vi grene i naturen og laver fastelavnsris, hvor børnene klipper masker og katte, som fastelavnsriset bliver pyntet med.
Vi stifter også bekendtskab med at forskellige kulturer har forskellige traditioner. Her taler vi med børnene, om de forskellige kulturelle højtider, hvad er forskelle og ligheder.
Glæden ved kunst og kultur skal stimuleres. Det vil den blive i mødet med forskellige kunst og kulturoplevelser. Dette møde kan være bidragende til at igangsætte barnets egne kulturelle udtryksformer. Disse processer kræver fordybelse og ro, og derfor skal læringsmiljøet indrettes herefter. I Børnehuset Joanna har vi flere opdelte rum, med mange materialer, så der er rig mulighed for at kunne fordybe sig i mindre børnefælleskaber, og herved skabe et fokus på et givent projekt.
Vores pædagogiske læringsmiljø giver rig mulighed for at eksperimentere. Vi spiller musik på mange forskellige instrumenter, synger, læser, maler, klistre og limer; hvorved vi både berører indtryks- og udtryksdimensionen og styrker fordybelsesevnen hos børnene.
Vi har i bydelen et specielt indrettet Krea-rum, som rummer mulighed for en bred række af æstetiske udfoldelsesmuligheder og brug af mange forskellige materialer og redskaber. Rummet fordrer fordybelse og muligheden for følelsen af at være i flow.
Vi arbejder kreativitet både indendørs og udendørs, hvor vi i Troldehøj også har en høvlebænk, save og dolke som børnene kan lære at bruge.
Vi inddrager forældrene i vores kreative processer, da de kan bidrage med nye sjove materialer og dermed opleve medejerskab i deres børns kreationer. Som afslutning arrangeres ofte en fernisering, så børnene kan vise det frem for forældrene.
I de planlagte aktiviteter i små grupper udfordres børnene til at udvikle deres kreativitet. Vi prioriteter at børnene får et udbygget materialekendskab, og har adgang til forskellige slags papir, vandfarver, maling, modellervoks, fingermaling og forskellige former for trykfarver.
Vi arbejder med æstetiske læreprocesser, og alle børns bidrag er vigtige. Det er processen der er i højsædet. I den æstetiske læreproces lærer vi os selv at kende som skabende mennesker, og vi arbejder sammen om et fælles tredje og har mulighed for at komme i flow.
Her gør vi også brug af lokalsamfundet og indsamler eksempelvis blomster til tørring og andre ting, vi kan dekorere med og snakke om.
Vi støtter børnene i at eksperimentere med, øve sig i, og afprøve sig selv i forhold til et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Børnene skal have adgang til materialer og redskaber, som kan bruges i forbindelse med oplevelser og skabende kulturel aktivitet.
Vi sørger for, at der er mulighed for, at alle børn kan udfolde, udforske og erfare sig selv og hinanden. Vi støtter dem i at skabe relationer på tværs af alder, køn, social og kulturel baggrund. Vi skaber et trygt og nærværende miljø, hvor der kan udvikles engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber.
Hvordan ses arbejdet med kultur, æstetik og fællesskab i samspil med de andre læreplanstemaer?
Desto bedre et kulturperspektiv børnene oplever, desto bedre vil deres opfattelse af dem selv, af verden og af andre mennesker også være. Der vil være flere muligheder for at kunne finde og udvikle selvets identitet, hvis selvet har en bredspektret opfattelse af verden, og det vil understøtte barnets personlighed og identitet.
Gennem oplevelser af kunst og kultur får børn inspiration til selv at lege og eksperimentere. Det giver dem mulighed for kropslige, sanselige og kognitive erfaringer, som understøtter børns kognitive, personlige og sociale udvikling.
I Joanna er det vigtigt at børnene er en del af fællesskabet. I hverdagen gennem vores morgensange, hvor børnene er med til at vælge sange og alle børn nævnes, også ved den daglige højtlæsning, hvor børnene aktiveres og inddrages i et fælles kreativt og kunstnerisk univers med den voksne og de andre børn. Børnene inddrages i borddækning, er med til at hente mad og vaske borde af bagefter, hvilket bidrager til fællesskabet, det at vi hjælper hinanden og er fælles om opdækning og oprydning er medvirkende til at give barnet en oplevelse af at høre til i fællesskabet og have en betydning.
Vi har en kultur i børnehaven, hvor barnet gennem legen med andre børn udvikler sin egen identitet. De udforsker sig selv i legen med andre børn, og ved at skabe relationer til de andre børn udvikles fællesskaber. Hvert enkelt barn er vigtig for fællesskabet, og her får barnet oplevelsen af ligeværd, da alle børn er inkluderet.
Oplæsning af bøger udvikler fantasi og nysgerrighed, som udvikler kommunikation og refleksion som genspejles i rollelegen. Der arrangeres ture til kulturelle tilbud i form at teater, musik og trommedans. Sange understøttes af handskedukker, som børnene genoptager i rollelegen.
Igennem rollelegen bearbejder børnene deres kulturelle oplevelser og tilegner sig ny viden om sig selv og de andre børn, og respekterer forskelligheden i fællesskabet.
Vi spiller og danser til forskellig musik, som stimulerer børnenes sanser. Hør en violin! Var det ikke en trompet? Vi spiller musik fra forskellige lande og verdensdele og genrer, for at udvide børnenes musik- og lydkendskab, børnene hopper og danser alt efter hvad det er for musik. Her udforskes og udfordres børnenes motorik og kropsbevished. Børnene spiller også selv på instrumenter og optræder for hinanden.
Vi har i bydelen et specielt indrettet LEGO/konstruktions-rum, hvor børnene kan eksperimentere med tredimensionel konstruktion/leg, hvilket er bredt stimulerende for deres udvikling. Dette rum benyttes typisk af en mindre gruppe. Her kan vi som voksne være med til at præge børnenes kreative udfoldelse ved, at præsentere dem for nye bygningskonstruktioner og være interesserede og spørge ind til, hvad børnene bygger og dermed også skabe rum for sproglig stimulering.
Børnene i børnehaven har også en aktiv rolle i samspillet med vuggestuebørnene, hvor det enkle barn (eller flere) har mulighed for at komme i vuggestuen, hvis de ønsker det. Her får de mulighed for at føle sig vigtige i rollen som forbillede for de mindre børn, men også at skabe relationer til mindre børn og andre voksne i børnehuset.