Madprofil i Børnehuset Joanna

Køkkenpersonalet har sammen med det pædagogiske personale taget udgangspunkt i fødevarestyrelsens anbefalinger, og udarbejdet en fælles madprofil for hele institutionen.

Mange børn spiser de fleste af deres daglige måltider, mens de er i institutionen, og det er derfor vigtigt for os, at maden er sund, mættende og velsmagende.

Vi har i Børnehuset Joanna ikke en sukkerpolitik, idet sukker er et krydderi og en smagsforstærker. Vi er dog altid meget opmærksomme på sukkerindtag og arbejder altid ud fra fødevarestyrelsens anbefalinger.

Der vil i de to afdelinger være en køkkenmedarbejder, som sørger for, at kosten er varieret og altid er tilpasset årstiden. Køkkenpersonalet har altid fokus på det ernæringsmæssige, og vi sørger altid for, at børnene får varieret kost med grove kulhydrater og vitaminer.

Vi servere ikke vegansk mad, men der serveres altid vegetarmad. Der tages hensyn til forskellige allergier, dog kræver dette en lægeerklæring.

Der serveres dagligt et varmt måltid mad, enten til frokost eller frugt. Vi bestræber os altid på at kosten er mindst 90 % økologisk.

Køkkenpersonalet laver så vidt muligt alt selv fra bunden. Det handler for os både om et kemisk perspektiv og et ernæringsperspektiv. Vi ser det som meget sundere, og mere velsmagende at mindske mængden af tilsætningsstoffer. Vi forsøger at reducere vores madspild ved at genanvende alt overskud, der er i køkkenet. Forskellige grøntsager kommes i brød, og fisk og kød bliver anvendt til pålæg. Ingen mad som har forladt køkkenet bliver genanvendt pga. bakterier, som kan indeholde smitterisiko.

 

Maden er en del af det pædagogiske arbejde

Måltidet er en tilbagevendende mulighed for at arbejde med tværgående pædagogiske læringsmål i hverdagens rutiner – ligesom den styrkede pædagogiske læreplan lægger op til.

For det pædagogiske personale, er måltidet meget mere end sund mad. Gennem måltidet udvikler børn deres spisevaner, og de indgår i et socialt fællesskab med hinanden. Dette giver mulighed for at udvide børnenes praktiske kompetencer og kritiske bevidsthed.

Som pædagogisk personale og professionelt køkkenpersonale har vi en vigtig rolle i og omkring måltiderne. Vi kan skabe rammer for et godt spisemiljø og gode måltidsoplevelser. Med en fælles måltidspædagogik kan vi skabe sammenhæng mellem mad og pædagogik og sikre gode måltider hver dag.

Vi arbejder med børnenes maddannelse, når børnene deltager aktivt før, under og efter måltidet, når de får lov til at udforske og eksperimentere, og, når vi voksne samtaler med børnene. Samtaler om måltidet hjælper vi børnene til at anvende mere nuancerede begreber om fx smage, mængder, størrelser og konsistens. Vi arbejder med maddannelsen, når vi arbejder på at styrke børnenes madglæde og madmod. Når vi gør det, bidrager vi til, at børnene nu og senere i livet bliver i stand til at tage vare på sig selv; at tilgå mad og måltider på en nysgerrig, kritisk og reflekteret måde. Maddannelse er en livslang proces, der kvalificerer vores kompetencer i forhold til mad og måltider, hvad enten vi taler om valg af mad, madlavning eller samvær og kommunikation omkring maden. Det er for os en vigtig del af måltidet, at børnene er med i alle processerne. Der er altid nogle børn med til at hente maden i køkkenet og til at dække bord, under måltidet vil børnene tilbydes selv at øse op, smøre maden mv, og når måltidet er færdigt hjælper børnene selv med at rydde af bordet.

Under selve måltidet gør det pædagogiske personale meget for at fremme madro, hygge og skabe en fællesskabsoplevelse. Samtalen er for os en vigtig del af måltidet. Vi taler sammen om dagen, maden, og livet, nogle gange læses der en bog under måltidet.

Vi har på legepladsen i byen flere plantekasser, hvor vi dyrker krydderurter og spiselige blomster, som kan duftes, smages og hentes ind til måltiderne. I Troldehøj har vi flere forskellige buske med brombær, hindbær, blåbær og ribs, derudover har vi et blommetræ og et stort planteareal hvor børnene selv planter og høster forskellige grøntsager og krydderurter. Der laves æblemost, forskellige former for marmelader, is og saft med børnene. Vi arbejder også kreativt med maden, når vi f.eks. laver grøntsagstryk, forskellige grøntsagsfigurer og maler med frugt og grønt.

En gang om ugen laves der mad over bål i Troldehøj, hvor børnene selv er med til at tilberede maden. De snitter og hakker de forskellige råvare, og der samtales om, hvor og hvornår på året de forskellige grøntsager kan høstes.

 

Projektuger 4 gange årligt

Fire gange årligt arbejder hele institutionen med en fælles projektuge omkring mad. Denne uge er det køkkenpersonalet der bestemmer emnet, og ud fra dette udarbejder det pædagogiske personale en plan for, hvordan de vil arbejde med emnet ud fra den temaerne i den styrkede pædagogiske læreplan.

Eksempler på hvad projektugen kunne omhandle:

• Forår: spirer, krydderurter, mv.
• Sommer: bær, kartofter, mv.
• Efterår: æbler, blommer, nødder, mv.
• Vinter: rodfrugter, kål, nødder, mv.

Der kan lægges udflugter ind i projektugen, hvor køkkenpersonalet evt. deltager. Her kunne turen  f.eks. gå til jordbærplantage, æbleplantage, majsplantage, fisketure mv.

 

 

Maden der serveres i Børnehuset Joanna.

 

Morgenmad kl. 7.00 – 7.30

Varm grød (havregrød, øllebrød, eller andre sjove former for grød), ymer/A38 med rugbrødsdrys, hjemmebagt brød, frisk frugt, rosiner, mælk, vand.

Mellemmåltid ca. kl. 9.00 (i forbindelse med samling på stuerne.)

Et mindre mellemmåltid om formiddagen er et godt tilbud for at sikre, at dem der har spist morgenmad tidligt, ikke bliver for sultne inden frokosten. Mellemmåltidet om formiddagen kan sammensættes af madvarer som fuldkornsbrød, frugt og grønt samt plantemargarine eller mager friskost.

Frokost serveres typisk omkring kl. 11.00

Ugens måltider består typisk af en køddag, en vegetar dag, en fiskedag, en rugbrødsdag og en grøddag.

I Troldehøj vil der én gang om ugen være bålmad. Her er børnene selv med til at tilberede maden som nydes i det fri.

Alle børn får tilbudt mælk mindst en gang dagligt, og der er altid vand til alle måltider.

Eftermiddagsmad / frugt.

Der serveres hver dag et mellemmåltid til alle børn. Dette måltid består af frugt, grønt eller et varmt måltid.

 

Fødselsdage og afslutning

Fødselsdag er en festdag og hvert barn skal fejres og føle sig speciel.

I Børnehuset Joanna har vi valgt, at der ikke må medbringes noget hjemmefra som skal deles ud. Denne beslutning er taget på baggrund af de oplevelser, vi har haft omkring uddeling til fødselsdage, afslutning og andre højtideligheder.

Eksempelvis er det rigtigt hyggeligt, at Ulla har fået en lillebror, og det skal fejres med en kage i børnehaven…… Dagen efter er der en anden, der har fødselsdag, som selvfølgelig også deler ud, og sidst på ugen, er der en tredje der har fødselsdag, som naturligvis også gerne vil dele ud.

I perioder er der desuden mange børn, som skal videre til fritidshjem og skole, og her vil alle også gerne dele ud, og det betyder, at der på en uge kan være rigtig meget uddeling af div. slik og kager – langt mere end noget barn kan rumme.

I Børnehuset Joanna har vi derfor en holdning om, at der ikke serveres slik, is og sodavand til fødselsdage, men at køkkenpersonalet i stedet laver noget sundt mad/frugt ud fra en fødselsdagsbog. Køkkenpersonalet snakker et par dage før selve dagen, med barnet om, hvad det kunne tænke sig at dele ud. Fødselsdagsbarnet deler så det valgte ud på sin stue. Vi sætter flag op og synger fødselsdagssange på stuen.

Fødselsdag i privat regi:

Hvis børnene afhentes eller deler fødselsdagsinvitationer ud i institutionen, skal dette aftales med personalet, så vi ikke medvirker til at ekskludere nogle børn. Eventuelle gaver skal ikke medbringes i institutionen, da personalet ikke kan påtage sig ansvaret for disse.

Vi mener, at vi med disse tiltag omkring uddeling i institutionen kan være med til at, minimere eksklusion af nogle børn, samtidig med at, vi giver alle børn samme forudsætninger for at holde fødselsdag.